Erhvervsklatring - Rope Access

Erhvervsklatring også kaldet Industriklatring eller Rope Access er en adgangsmetode til svært tilgængelige steder. Ved hjælp af vores klatreteknikker og specialudstyr kan vi skabe en sikker og hurtig adgang til et givet job.

Vi stiller ingen krav om underlagets karakter på jorden som lift- og kranbranchen gør. Og vi skal ikke bruge tid på opstilling og nedtagning af tunge og dyre stilladsløsninger.

Vi skal kun bruge to godkendte ankerpunkter pr tekniker, vores reb og seler - og så er vi i gang.

Det system som AAA Training uddanner efter, hedder IRATA. Det står for ”Industrial Rope Access Trade Association” og betragtes af den seriøse del af branchen som moder organisationen for alle andre rebbaserede systemer. For at blive en IRATA certificeret virksomhed skal man undergå en streng audit proces hvor de enkelte procedurer gennemgås og vurderes meget specifikt. Denne Audit gentages hver tredje år med skiftende auditører for at sikre at medlemmerne opretholder den høje standard.

Irata er en internationalt anerkendt sammenslutning der stammer fra England. Den har eksisteret siden begyndelsen af 1980´erne og er vokset meget i hele verden de sidste 15 år. Vi er anerkendt i Nord og Sydamerika, Australien, New Zealand, Asien, Afrika og Europa.

Systemet bag det at arbejde fra reb er tilrettelagt således at vi altid er forbundet til minimum to uafhængige reb forankret i to uafhængige ankerpunkter. Således at hvis noget går galt så er der et ekstra system der tager over. På denne måde har IRATA opbygget en procedure som gør at over 200.000 teknikere world wide arbejder mere sikkert end de fleste andre brancher i industrien.